Viser opslag med etiketten bryggekran. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bryggekran. Vis alle opslag

onsdag den 26. oktober 2011

Flere væltede kraner

Jeg er stor fan af hjemmesiden thatwillbuffout.com der ofte har sjove billeder af maskiner og udstyr der er kommet ud i sjove situationer. "That will Buff out" er et udtryk der stammer fra USA og hentyder til en mindre ubetydelig skade på en bil, hvor skaden kan poleres væk, eller buffes væk. 
Jeg har tidligere skrevet om væltede kraner, men her er en endnu en lille kompilation af nogle rigtig store kraner der er væltet med store ødelæggelser til følge. Problemet med lige præcis disse kraner er at de er blandt de største kraner der findes. Det frembringer spørgsmålet om hvilke kraner der så skal flytte dem tilbage? Nogle af de allerstørste mobile kraner på larvebånd er Demag og Caterpillar, hvor du kan finde kraner der kan laste på til 600 ton og måske mere. Andre populære bæltekraner er Hitachi og Liebherr hvor der kan findes mange brugte krane til salg på Mascus.


Billeder er udlånt af www.thatwillbuffout.com


onsdag den 26. maj 2010

Jeg håber disse mobile kraner var forsikret

Det første billede viser en meget uheldig chauffør fra GBK Rentals, et maskinudlejnings firma fra England. Det er åbenbart lykkes ham vælte en Liebherr mobilkran, uden at det overhovedet er foldet ud. Det fik mig til at tænke over hvad forsikringen af sådan en monsterkran kostede. De billigste brugte mobile kraner kan findes fra omkring 1.000.000 kr. og de dyreste koster op mod 20.000.000 kr. men så er udstyret også helt i top, ligner rumskibe og kan klare kæmpe løfteopgaver som selv de største byggekraner har svært ved.

Heldigvis er der ikke stor materiel skade på Liebherr kranen, men det kan man roligt sige der er på dette billede nedenunder. Jeg kan ikke se præcis hvilken kran det er, men jeg håber godt nok ikke at entreprenøren forlanger at chaufføren skal betale for skaderne. Her gælder det om at have en god forsikring. Når de skal have en ny mobilkran er de mest populære brugte kraner Liebherr, Faun, Demag, Grove, Tadano og Volvo.